Tigerkugler og sure løg

Vi har været på cruise! Altså vi har været en tur på Oslobåden, ikke på cruise i det Caribiske. Mine børn og jeg var afsted med Inéz (en anden hjemmegående) og hendes to børn (Eya og Wille). Inéz spurgte mig her for et par uger siden, om jeg ikke ville med på minicruise til Oslo. Det var næsten gratis, eller det var faktisk gratis, kostede 100 kroner per person og de 100 kroner fik man retur i form af vouchers til brug på båden. Yes, i'm in! Vi tog afsted i mandags og kom hjem i formiddags. Jeg fortalte Laura mandag morgen, at vi skulle ud og sejle i en kæmpe båd 'gerne nu?!' sagde hun og var på vej ud af døren klokken 7 om morgenen. Vi kom afsted (lidt senere, færgen sejlede først 16.30), mødtes med Inéz og børnene på Østerport og vi kom ombord.

Vi smed baggagen i kahytterne og gik op på dækket.
Vi endte først på dækket hvor den udendørs bar var, der var der allerede godt gang i baren, de rødmossede pensionister og musikken (gode danske slagere). Vi gik videre op. Ih.... Det var så godt vejr! Inéz havde medbragt aftensmad, BLT's, og vi fik spist vores mad på dækket. Vi gik derefter ned og børnene blev lagt. Inéz og jeg mødtes ude på gangen til hyggesnak, saltede nødder og chokolade da børnene sov. Vi gik i seng ved en 22 tiden og min nat bestod i at vågne cirka hver time på grund af Thor som sov dårligt. Omg...
Dagen efter var vi på tur rundt i Oslo, vi havde egentlig planlagt at vi skulle se lidt af hvert, men vi besluttede at det var for koldt og at børnene ville have mere gavn af en stor tiger og en legeplads. Mht. den tigerstatue, så udbrød Eya lige pludselig 'tigeren har bajs!!' (Bajs betyder lort/pølser/pupu/afføring - hvad I nu foretrækker)

Inéz og jeg går rundt om tigeren og ser hvad det er hun taler om. Det er ikke bajs, det er.... Øh.... Må man skrive testikler?? Det var så sjovt! Og så skulle Laura selvfølgelig lige prøve og fange tigerlorten. Hi... Vi gik videre ned af hovedgaden i Oslo, børnene er sultne, så vi spiser boller med peanutboller (Laura og Eyas formulering af peanutbutter) og avokado. Men vi fryser bare så meget, at Inéz og jeg bliver enige om at spise vores frokost på burgerrestauranten lige overfor. Laura har i mellem tiden også skidt i bukserne, så det passer da meget fint.

Efter en omgang burger, milkshakes, og til børnenes store glæde, store røde heliumballoner, går vi hen på en legeplads i nærheden så børnene kan lege lidt.

Vi slutter af med at gå igennem Akershus fæstning og ender til slut ved båden. Jeg ville lige have et billede af os foran båden, som I kan se, var Eya ikke helt enig i det.

Vi får smidt overtøjet i kahytten, vasket vores beskidte børn og går ned i børneområdet. Der er et plastikkugle-rum til Willes store fryd (han har en boldfetisch), tegnefilm (YES) og bobles i alle mulige størrelser. Så kom der også underholdning i form af ballondyr og ansigtsmaling. Det var et hit! Laura fik malet en sej pirat på sin kind (alt er 'sej/sejt' for tiden).

Derefter gik jagten ind på aftensmad, vi skulle jo også bruge vores vouchers! Vi besluttede os for en Italiensk restaurant, absolut ikke børne(menneske)venligt, men vi fik spist og efterladt en god gang gris på gulv og bord. Hovsa....... :D Vi gik ned for at putte børnene og aftaler at mødes ude på gangen til aftenhygge. Jeg får gjort børnene sengeklar, læser for Laura (som derefter ligger sig med den ballon hun fik på burgerrestauranten) og jeg lægger mig med Thor for at få ham til at sove. Det næste der sker er at jeg vågner helt forvirret, jeg var faldet i søvn. Jeg kigger udenfor døren og ingen Inéz, jeg kigger på klokken, den er lidt over 23... Sorry Inéz! Jeg fandt ud af at hun havde ventet i halvanden time på mig. Jeg fik 11 timer den nat også børnene. Ja det er hårdt at være på tur. Efter morgenmad dagen efter går vi ned og pakker. Jeg er godt i gang med pakningen  og smider Lauras sko ud i gangen, en ældre kommer gående i samme øjeblik. 'Ups! Undskyld!' siger jeg 'Ja I har vist lavet nok ballade!' udbryder hun. Jeg får hende til at gentage og jeg spørger hvad hun dog mener med det 'ja her og så i restauranten har I lavet nok ballade' Jeg får så sagt at det jo er børn og at hun skal holde sin mund (Ja jeg holder mig ikke tilbage når jeg får en dum kommentar). Hm... Jeg havde slet ikke skænket det en tanke, at nogen kunne være blevet forstyrret af os. Nå pyt, vi ankommer til København og den store blå pirat papegøje (Oslobådens børnemaskot) 'Jake the pirate', vinker farvel og sender luftkys til Laura. da vi kommer hjem og jeg spørger hvad det bedste ved turen var, sagde hun 'Den store piratpapegøje! Han elsker Laura..' og kigger genert ud i luften. Nåååårh.... Sikke en dejlig tur vi havde og hold da op hvor er vi trætte i dag, så indlægget slutter her. Der var maaaaaange andre sjove detaljer jeg ville have med, men så bliver det meget sent. Det kan varmt anbefales at tage på smutture med de små og gode venner :)

 

 

Vh. Charlotte, Laura (3) og Thor (1)

Små og store forskelle - livet før og nu

Så blev det min tur til at bidrage til bloggen. Og dermed min første blog-post nogensinde!

Jeg hedder Marie og sammen med min kæreste Mads har vi Ingrid på fire og Viktor på to år. Jeg har været hjemmegående i lidt over to år. Mit liv før var som mange andre børnefamiliers; ret så travlt! Mit job var med meget rejsetid og en del ansvar. Så det var en stor omvæltning - også for mine omgivelser - at jeg sagde farvel til den identitet. Jeg har ikke fortrudt.

Jeg smiler meget mere og mere oprigtigt hver dag nu og tager faktisk livet lidt lettere. Jeg har tid hvor vi er sammen mig og børnene, og er både sure og glade sammen - kvantitet var undervurderet for mig før. Hele familiens trivsel er blevet bedre. Nu må der gerne rode, jeg bliver ikke så let sur, og jeg udskyder nu ret nemt ting til en anden dag eller dropper dem helt - uden at tynges af stress eller dårlig samvittighed.

Der er rigtig mange ting der er meget anderledes for mig som hjemmegående. Fx går jeg næsten kun i bomuld der kan vaskes på 60 grader! Yes, jeg bliver ofte brugt som serviet af mine børn, så det er ret upraktisk med andet. 

Jeg kommunikerer næsten udelukkende via korte sms'er. Og jeg taler stort set aldrig i telefon længere. Som så mange andre tjekker jeg min facebook, instagram og mail på mit morgen-toilette (kom nu, det gør alle da!) og så igen når børnene sover middagslur og når de er lagt om aftenen. 3-4 gange dagligt mod nok 50 gange dagligt før.

Jeg spiser meget anderledes mad. Før var jeg særdeles glad for maden i min kantine, men nu da jeg selv står for alle måltider, spiser jeg sporadisk og stående eller på farten. Stort set aldrig en rigtig sid-ned-frokost med kniv og gaffel (modsat børnene). Nærmere en håndfuld mandler eller en skive rugbrøg og et kogt æg. Jeg spiser til gengæld masser af børnenes rester og snacks. Så der ryger mange halvspise kiks, boller og rosinpakker ned på en uge. 

Nogle gange bliver jeg ensom og får lyst til at snakke med andre voksne. Da min datter på fire går i udflytterbørnehave, går det som regel ud over de andre forældre der står og vinker. De skal alle videre ind på job, så man kan godt fornemme at de ikke har heeelt samme behov...

Og så er vores hjem meget mere roddet nu jeg går hjemme, end da jeg arbejdede. Simpelthen fordi der ikke var nogen hjemme størstedelen af døgnets timer dengang. Nu er vi hjemme hele dagen og hele tiden, og bruger rigtig vores hjem og legetøj. Det er rigtig skønt :)

I dag har Ingrid været i børnehave efter at have holdt påskeferie med Viktor og mig i 3 uger. Vi har været i sommerhus mens far var på arbejde. Hun havde glædet sig, men da det så kom til stykket, var det ikke uden en vis tøven. Skoene skulle være de helt rigtige, og de leggings jeg havde givet hende på var helt forkerte. Hun gik ind på badeværelset og lukkede døren, og vi måtte snakke lidt og prøve et par andre sko, inden hun havde mod på alligevel at tage derhen. Da far og Ingrid var gået måtte jeg rydde op efter Viktors 2-års fødselsdag, som vi havde fejret i går og gøre klar til hans venner der skulle komme og lege om formiddagen. Vi spiste frokost på et tæppe ude i gården og nød det dejlige vejr. Resterne spiste vi her til aftensmad, efter en dejlig tur hjem fra børnehaven og pitstop på legepladsen. Her er et billede af børnene på vej hjem i vores uundværlige dobbeltklapvogn.

Jeg skal nu til at skære frugt, som vi spiser kl 18.30 og så puttes de sammen kl 19.00. Så er der tid til hygge med manden (for det praktiske er ordnet i løbet af dagen) - og det står i øjeblikket på House of Cards. Helt hooked.

Hav en dejlig aften derude!

En usædvanlig hverdag

I dag var ikke en typisk hverdag i vores hjemmeliv, men jeg har alligevel valgt at skrive om den af to grunde:
1) For at vise at mens hjemmelivet selvfølgelig har nogle økonomiske konsekvenser, så er det ikke ALLE dyre fornøjelser, der nødvendigvis behøver skæres væk :)
2) Fordi det ganske enkelt var en ovenud fantastisk dag!

Dagen i dag bød nemlig på en Tivoli tur med hele "svineriet" - bedre kendt som "turpas". Manden havde taget fri fra arbejde og den svenske svigerfamilie tog turen over sundet og sluttede sig til os. Både børn og voksne blev udstyret med de (i dag) græsgrønne armbånd og SÅ var vi i gang!

Jeg havde på forhånd ikke gjort mig de store tanker om, hvilke forlystelser min pige på 3 skulle prøve. Tidligere har hun måske fået en enkelt tur i Dyrekarusellen, men hold da magle hvor hun tog fusen på os alle sammen. Hun kastede sig fuldstændig frygtesløs ud i både Odinsekspressen, Radiobilerne, Rutchebanen, Sørøverbådene, Kamelen (som i mit hoved for altid vil hedde Mariehønen), m.fl. og de skulle prøves om og om igen. De voksne, som skiftedes til at køre med hende, blev hurtigere kvalme og trætte end hun gjorde. De rolige forlystelser fik også en tur, men blev de tilbudt igen, fik vi svaret "nej, den har jeg prøvet". Ok, point taken! Der var ramaskrig, da vi til sidst måtte overgive os til byger og trætte børn og vende næsen hjemad. Dog gav hun endelig op og faldt i søvn i ladcyklen.

Mine top tre favorit øjeblikke fra dagen:
1) Da min datter på en tur i Odinsekspressen lagde armen om mit lår (jeg havde ellers godt fat i hende) og sagde: "Det er okay, Mor. Jeg har dig!"

2) Da min lille eventyrer (på 1 år og uden armbånd - vi er vel heller ikke millionærer!) havde fået nok af at sidde i klapvognen. Han ville da også være med, og fik en gratis tur i Dyrekarusellen og fandt derefter et par ænder at jagte rundt.







3) Churros! (Spanskrør med soft ice) Kort og godt - det er ikke en tivoli tur uden!

Grunden til, at jeg i indledningen skrev omkring økonomi er, at jeg tit hører om meget forskellige fordomme om hjemmegåendes økonomi. Enten så har man en rig mand/kone, der kan forsørge én, eller også må alle dyre fornøjelser og frynsegoder skæres fra. Jeg kan sige, at hverken eller er tilfældet hos os. Selvom vi primært er glade for billige eller gratis fornøjelser i hverdagen, så er jeg glad for, vi har mulighed for også at spare sammen til dage som i dag, hvor der blev skabt en masse dejlige minder.

- Inéz

(Godt ord igen, vi blev så liiige nødt til også at ofre prisen på en billet, så den bil-tossede lillebror kunne trille en tur i veteranerne)

Gode venner

Det var meningen at vi skulle i zoo i dag, men så tikkede der en sms ind fra Inéz, om jeg havde set vejrudsigten. Jeg tjekkede den og ja, den så ret kedeligt ud. Så vi besluttede os for at skyde zoo turen til i morgen og holde en hjemmedag i dag. Inéz og børnene kom i stedet hjem til os til hygge og leg. Laura blev ret skuffet da jeg fortalte at vi ikke skulle i zoo, men det var hurtigt glemt da jeg fortalte at Eya og Wille kom.

Jeg havde ikke noget spiseligt i huset, som jeg kunne byde mine gæster og gad heller ikke ’smutte’ i Netto, da der ikke er noget der hedder ’smutte’ mere! Det tager jo ikke bare 5 min. når børnene skal med. Så jeg besluttede mig for at bage de obligatoriske boller. Det var også en måde at fordrive tiden på indtil vennerne kom.

Er jeg den eneste der synes, at dagene kan være lange når de tilbringes hjemme en hel dag? Ja og specielt i dag hvor jeg er alene indtil kl. 20, hvor børnene ER blevet lagt, når manden kommer hjem. Nå, tilbage til bollerne,Laura hjælper mig altid med bollebageriet, men det er mest fordi at hun godt kan lide at spise dejen. Vi får sat dejen over og så er gæsterne kommet. Thor er i mellem tiden blevet lagt i klapvognen udenfor (meget vigtig detalje....)

Børnene går i gang med at lege og Inéz og jeg sidder og taler om løst og fast. Ex. Taler vi om hvordan mennesket i dag er virker så egocentreret. Der er ikke plads og overskud til at sludre med naboen, smile til en fremmed, at involvere andre forældres børn på legepladsen osv. Men jeg tror simpelthen, at det er fordi vi aldrig har været så pressede og stressede som i dag. Vi skal dit og dat, hvornår skulle der så lige være overskud til andre end sine nærmeste? Tidligere levede man side om side, kendte sine naboer og hjalp hinanden. Jeg kender det faktisk selv, jeg orker heller ikke altid at snakke med naboen eller at involvere andres børn i vores leg på legepladsen, men jeg gør det alligevel, for det er sådan vi også gerne vil have andre skal behandle os.

Bollerne er færdige og vi sætter os alle ved bordet og spiser. Thor er vågnet  og får en bolle med. Vi spiller et spil da bollerne er spist og så vil børnene gerne se tv, det skal de have lov til (så kan Inéz og jeg også flade ud på sofaen), vi sætter os ned til dem og Inéz keder sig så meget i vores selskab, at hun falder i søvn.



Klokken er pludselig blevet mange og vores gæster skal hjemad. Vi følges over til netto ( Laura får en tur i deres nye ladcykel) og siger på gensyn i morgen hvor vi skal i zoo.

Børnene og jeg kommer hjem og det roder helt vildt! Jeg bliver nødt til at rydde op, selvom jeg slet ikke har lyst. Jeg går derefter i gang med aftensmaden, selvom jeg ikke har lyst, imens børnene leger. Laura spørger om hun skal hjælpe mig (jeg var blevet færdig) Ups, skal altså huske at involvere hende i madlavningen! Det er bare nogen gange hurtigere at lave det selv....

 

 

Nu er det sengetid, men Laura siger at det ikke er nat (fordi det er lyst) da jeg siger de skal i seng om lidt. Jeg prøver febrilsk at lave dette blogindlæg inden jeg lægger dem, så jeg ikke behøver at bruge tid på det når de er lagt. Ok, det når jeg ikke. Jeg må finpudse og sætte billeder ind når de er sover. På gensyn herfra! (Laura er begyndt at tegne på sin stol og sig selv)

 

Så blev de lagt, må lige have med, hvor vigtigt det er med gode venner og et godt netværk! Hvis jeg ikke havde fundet andre hjemmegående, som vi kunne ses med, så ville det bare være SÅ ensomt. Jeg kendte nemlig ikke andre hjemmegående da jeg sprang ud, men jeg opsøgte det på nettet og fandt en forbindelse via omveje. Og så er mit netværk bare vokset støt siden hen. Jeg har fået tætte venskaber for livet og det har mine børn også.

 

Vh. Charlotte, Laura og Thor.

Glansbillede

Jeg har de sidste par dage gået og overvejet om hvad mit blog indlæg skulle handle om.
Jeg heter Paula jeg er 38 år gammel og gift med K som jeg mødte for mange år siden når jeg var flyttet til Danmark fra Sverige.

Når jeg var 30 ville jeg ikke have børn, nu har jeg tre og har været hjemmegående i snart 6 år.

Jeg har altid ment at blog's er fyldte med glansbilleder af virkeligheden.

Derfor har jeg valgt at jeg vil skrive om en dag for ca 2 år siden en kold januar dag.

Min skønne dejlige veninde har født for tidligt, som i alt for tidligt så vi skal ind på Riget og besøge hende.
Det betyder mig, S vores mellerste på 2 år og E den mindste på 6 måneder skal der ind, efter vi afleveret R på 3 år i BH R er lige startet i BH og elsker den.
Jeg havde det skidt med at aflevere hende, men hun savnede jævnaldrede venner som det var svært at finde den gang.
Der er sket meget de sidste tre år som hjemmegående.

Jeg pakker gaver og tjekker pusletasken, som er pakket og tjekket dagen før når vi kom hjem lidt af en OCD ting for en mor med tre blebørn.
Jeg får tre børn i vinterstøvle og flyverdragter ud af dørren og om til kælderen.
Det er sne ude og det tager sin tid at komme ned i kælderen, jeg pakker oddervognen med det hele da den kør bedst i sneen.
2 åringen går i baglås over at mor valgt Odder vognen, hun vil have dagplejevognen så storesøster som skal med 50 meter af turen også kan sidde med i vognen.
OK jeg er varm og svedig efter en time i overtøj skifter over til Dagplejevognen og kører.
Ser slet ikke den store sorte taske som stadig står under Oddervognen..

Vi får afleveret R nemt da hun ju bare syns det er en fest at være i  sin BH, hun vinker med Mette favorit pedagogen så det går som smurt og vi kommer afsted.

I S-toget ind til byen hyler E frem til jeg får en vikle på og brysterne frem, heldigvis skærmer sådan en vikle godt så vi får begge ro til at hun kan amme og falde i søvn i et overfyldt S-tog.
Vi tager ind til Nørreport og går ned til Gudrun Sjöden da jeg efter tre akut KS ved at de har de blødeste bukser som ikke generer arret, dem skal min veninde da have.
Der står jeg med sovende barn på maven og leder efter den rigtige størrelse i et godt udtømt januarudsalg, finder bukserne betaler.
Opdager at S er kravlet ud af vognen men hvor er hun?
Svedden løber igen, det er varmt med vinterjakke og et spædbarn på maven og hvor er mit barn?

Så hører jeg sød ekspedient bagerst i butikken;

Hun er her.

Hvor på S svarer med en meget anstrængt stemme;

JEG LAVER LORT.

Så var det så den pusletaske skulle frem, den ligger bare i en kælder i 2650 og jeg står i KBH K.
Mig som aldrig, som i ALDRIG forstået hvordan man kan glemme en pusletaske når man har blebørn, står nu i en ikke så klædelig lugt af børnelort og uden pusletaske.
Heldigvis må vi låne deres toilet, svedden perler og jeg får vasket barnet af og givet flyverdragt på igen og siger meget strængt;
Du skal sige til hvis du skal tisse.
Til en slet ikke blefri toåring som lige nu er uden ble.
Løber de 200 meter over til brugsen finder de to pakker bleer jeg skal bruge, ja for de bruger da ikke samme størrelse det ville da være for nemt og en pakke vådservietter.

Når kun lige ta betale før jeg flår pakken op og får en ble på pigebarnet.

Nå det var det videre med dagen og over til bussen ud til Riget, prøver finde afdeling men det viser sig være svært da de ikke mener han er indlagt.
Bliver derfor sendt op til Neo.
Op til neo med kæmpe dagplejevogn og der er mange store øjne efter de to piger i vognen eller er det mere en undren over den helt rødkogte mor?

Jeg finder neo og jo de bekræfter at de er indlagt men at de ikke ved om moren er der lige nu men sød sygplejerske tilbyder at holde øje med mine to piger så jeg kan gå ind og kigge og sige hej.
S skriger i  høje sky hun skal ikke efterlades hos fremmed dame.
Afleverer gaven og tager elevatorn ned for at finde vejen ud.
På vej ud løber vi ind i veninde og ender derfor med at spise frokost i kantinen og få historien om hvordan JM studerende opdager at hun var i fødsel fordi hun kunne mærke en fod.
Sådan, så sparker vi os lige ud i verlden Tb.

Nu er pigerne trætte og vi daffer hjem og henter store søster.
Hygger og forbereder aftensmad, pakker ikke pusletaske den er klar..

Retsen af den dag kan jeg ikke huske, men med tre piger på tre år så er vores liv hektiskt og ikke altid så glansbillede tjekket som jeg ville ønske men det er vores hverdag.
Jeg er hjemmegående og det er hårdt og nogle dage er bare lange men til syvende og sidst ville jeg vælge det igen.
Hvis jeg kunne ville jeg dog altid huske pusletasken, have en lille smule mere glansbillede og El på min ladcykel som er ved at være tung med nu tre ret store piger i.

Flashback og tanker omkring hjemmelivet i en storfamilie

Lidt om mig selv og min familie:

Jeg hedder Ditte, er 33 år gammel, gift med Christian og sammen har vi 5 børn, Daniel på 10½ år, Oliver på snart 5 år og Anders og Oscar på næsten 3 år og tilsidst lille Carl på 8 uger. Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske og har stort set været hjemmegående de sidste 5 år.

Jeg har aldrig forestillet mig at jeg skulle blive hjemmegående i en storfamilie. Min ældste søn kom i vuggestue efter 1 års barsel og jeg vendte derefter tilbage  for at færdiggøre mine sygeplejestudier, og derefter arbejdede jeg fuldtid..Da vi så fik 2. barn i 2009, efter 6 år hvor begge forældre havde været udearbejdende forældre  med 1 barn, der nu var blevet skolebarn , var planen også at Oliver skulle i vuggestue. Det kom han også men han havde lige lovlig mange sygedage, faktisk så mange at jeg ikke kunne passe mit arbejde ordenligt som sygeplejerske og valgte tilsidst at søge orlov fra mit arbejde for at gå hjemme med Oliver, der på dette tidspunkt havde været i vuggestue i få mdr. 

Jeg begyndte at opsøge diverse legestuer og fandt faktisk frem til rigtig mange hyggelige og gode legestuer i nærområdet, hvor vi fik vores sociale behov dækket. Vi  var også så heldige at bo lige ved siden af to dagplejemødre, som vi ofte mødtes med på legepladsen, så Oliver kunne lege med dagplejebørnene. Til at starte med var det kun 3 måneder jeg havde meldt Oliver ud af vuggestuen og jeg skulle tilbage på job, men vi begyndte begge at nyde vores hverdag med legestuer, hente storebror tidligt fra skole, bagning og hygge om eftermiddagen med storebror og hans venner og i det hele taget ikke have al den stress og jag i hverdagen og ikke mindst de sygedage vi slap for.Jeg havde slet ikke lyst til at vende tilbage på arbejdet, så jeg opsagde tilsidst i perioden min stilling og meldte Oliver helt ud af vuggestuen. Sikke et frirum, sikke mange skønne dage vi fik sammen, Oliver var stort set aldrig syg (vi snakker altså om lungebetændelser op til 30 gange med tilhørende penicilinkur hver gang), vi fik et nyt skønt netværk og fortsatte i legestuer, havde rolige dage hvor vi bare havde legepladsmaraton i nærområdet og gik på biblioteket, besøgte bedsteforældre osv. Vi besluttede os for at jeg skulle gå hjemme med Oliver indtil børnehavealderen og på dette tidspunkt havde vi lige netop været til nakkefoldsscanning og fundet ud af at jeg ventede tvillinger .

Det var fantastisk og nu skulle jeg da ihvertfald ikke tilbage på arbejd foreløbigt. De her hyggelige og rolige dage med kun 1 barn hjemme og 1 barn vi kunne hente tidligt fra skole skulle snart vise sig at blive langt mere hektiske..

Kort før Olivers 2 års fødselsdag kom vores tvillinger til verden, Anders og Oscar, som kom til at vende op og ned på vores alle sammens hverdag, og jeg skal love for at jeg fik hænderne fulde..

Nu fik jeg rigtigt udlevet min drøm som hjemmegående husmor i en stor familie. Det første år (barslen) skulle vi lige finde os til rette med to små nye babyer i huset og en stor på 2 år der også skulle have sit sociale behov dækket. Vi blev rigtig glade for Messiaskirkens legestue, som vi fast kom i hver tirsdag og Vangede kirkes legestue som vi kom i hver onsdag. Der var masser af jævnaldrende børn som Oliver kunne lege med, og tvillingerne fulgte lidt bare med i barnevognen, blev ammet på skift og sov ellers meget af tiden. Vi havde det første år ikke to biler (dvs min mand havde bilen med på arbejde), så hele det første år med 3 børn hjemme (og 1 i skole) kom vi mest omkring med busser og tog. Oliver elskede at køre med bus og tog og elskede de små samtaler med alle de ældre damer i busserne der om formiddagen.Ellers havde vi selvfølgelig også en del hjemmedage hvor vi kunne fordybe os i kreative projekter, tegne, male lege med biler, bage og se en masse dvd film alt imens mor ammede de små, puttede de små til middagslur i deres barnevogn, og så var der altid gåturen morgen og eftermiddag til og fra skole med Daniel. Det var et projekt i sig selv når vi skulle ud af døren alle sammen, 3 børn i en dagpleje/tvillingevogn, Daniel dengang på løbehjul og så ellers afsted til og fra skole..Åh hvor er vi ikke blevet stoppet mange gange af folk der troede jeg var dagplejemor :)

Vi elskede også at hygge-handle de formiddage efter vi havde afleveret Daniel i skole og lige tage et smut forbi en legeplads på vejen tilbage så Oliver kunne få sig en gyngetur og mor kunne amme en tvilling på en bænk. Man er lidt en blæksprutte når man sådan både skal amme den ene tvilling, gynge det 2 årige barn og vugge barnevognen med den anden tvilling i... Alt i alt var det en rigtig hyggelig men også en hård tid at have to babyer og en 2 årig hjemme. Efter det første år hjemme med alle 3, var Oliver blevet 3 år og vi fandt en rigtig god børnehave til Oliver. Han startede op, men det var en kamp at få ham afsted og på det tidspunkt mere hektisk og hårdt end hvad han egentlig fik ud af det. Vi var på det tidspunkt flyttet til en større bolig (lidt længere væk fra Daniels skole) , men havde samtidig fået os endnu en bil, så jeg kunne aflevere i skole og børnehave..Nu skal jeg love for at vores hverdag blev en anden...Alle 4 børn skulle være klar til afgang kl 7.45 (skal lige siges at far møder kl. 7. så han når ikke rigtig at hjælpe med noget om morgnen), alle 4 børn fastspændes i bilen, Daniel skulle køres i skole, derefter ud til børnehaven med Oliver, for tilsidst at vende hjem for en kort stund, rydde af fra morgenbordet, turbo oprydning i hjemmet alt imens tvillingerne leger lidt for sig selv og afsted igen til legestue og diverse.

Hjem igen, tvillingerne sover til middag, jeg ordner vasketøj og andet og får mig en kaffe og en kort lur. Op igen, ud i bil, hente Oliver fra børnehave, hjem for en stund og afsted igen alle mand for at hente Daniel..Puhaaa. det var en meget stressende periode , ikke mindst fordi Oliver rent faktisk slet ikke ville afsted i børnehave. Tilsidst endte vi igen med at melde ham ud af børnehaven og vente med at starte ham op til tvillingerne ville nå børnehavealderen og de alle 3 kunne starte op samtidig. Det var en lettelse da Oliver stoppede fra børnehaven ( han var der kun 1-2 måneder) for så kunne vi igen få vores hverdag sammen og han elskede jo sin hverdag med sine tvillinebrødre og mig. De næste 2 år (fra Anders og oscar var 1-3 år, og Oliver var 3-5 år) har været den bedste hjemmegående periode i mit liv. Det er blevet lettere jo ældre de er blevet at have dem hjemme og have alle 3 med på tur:) Men de sidste to år har vi simpelthen stortrivedes alle sammen. Daniel er blevet så stor at han selv tager bussen til skole. Det gør ham lige et par cm højere at han selv tager bussen og det har lettet mig en del ikke at skulle spurte ud af døren 7.45 hver morgen med alle 4 børn i bilen.

Vi har kunne have hyggelige morgener herhjemme indtil dagens strabadser starter ved 10.00 tiden. Vi har kunne lave lige præcis det vi havde lyst til den pågældende dag, ingen stress og jag og masser af tid til leg osv.

Vi har simpelthen udforsket alle tænkelige legepladser, legestuer, museer osv i de her år. Vi har i vintermånederne primært brugt legestuernes tilbud, bla. Ordrup kirkes legestue om torsdagen har vi været glade for, Husum vold kirkes legestue om onsdagen og Messiaskirkens legestue om tirsdagen.Alle 3 steder koster det fra 5 kr til 30 kr pr gang om der er både sang og musik, fri leg og morgenbuffet bord bestående af friskbagte/købeboller, frugt, saft, the/kaffe og ellers bare et par rigtig hyggelige timer i dejlige børnevenlige omgivelser med engagerede og børneglade mennesker.

Derudover har Remisen på Blegdamsvej også tiltrukket mine børn en del. Der er der masser af plads til at boltre sig på, en stort legeskib, rutchebane, legeredskaber, boldbane, svævebane, legorum, computerrum, hobby/kreativtrum osv. Og det helekan man frit benytte.

Bibliotekerne rundt omkring i KBH og omegn har vi også benyttet os en del af. Der er en masse rigtig gode børnevenlige biblioteker der byder på en masse legetøj og ofte har bibliotekerne forskellige arrangementer, især teaterforestillinger har mine børn været glade for, hverdagsforestillingerne har været helt vildt gode. Hver vinter og forår har vi også været inde i det lille teater i KBH og set en forestilling der (dog ikke gratis her som på bibliotekerne), men alle pengene værd.

Om sommeren har vi været rigtig glade for diverse legepladser, især de bemandede legepladser hvor vi ofte har mødtes med andre hjemmegående som vi har mødt igennem legestuerne. Husum parkens legeplads og den bemandede legeplads i Vanløse (åh hvad er det nu den hedder?) har mine børn været meget glade for. Her er der altid masser af børn og cykler, biler og andet legetøj man kan låne og lege med. Ellers har det været alt fra zoo turer, legelandsturer (bla Grøndalscentrets legeland, capella Play, og Funcity) til hestevognskørsel på bondegårde som vi har besøgt. Det bedste af det hele er at jeg fra uge til uge har lagt en plan for hvad vi nogenlunde kunne tænke os den pågældende uge og så har jeg sat nogle mål for hvad jeg har kunne tænke mig at opleve med børnene. Vi er ikke altid på farten (men for det meste), men der er også rigtig mange hjemmedage hvor vi bygger huler i dynerne, bager kager/boller, , leger på værelserne, leger i haven, tager på tur til legepladser i nærområdet (højst 5 min gågang dertil),tegner, maler, laver perleplader, lavert ingenting, keder os og hvor vi ser rigtig mange dvd film på tv´et eller ser videor på youtube. Jeg vil sige at vores hverdag de sidste 2 år har været et mix af det hele, et mix af alt det de københavnske byer har af tilbud. Vi havde en kort periode en ladcykel som vi benyttede os af når vi skulle omkring, så har alle 3 siddet i den og vi er bare draget ud i det blå med madpakker og drikkedunke uden at vide hvad dagen byder eller hvad vi har skulle.. Alt i alt har det været en fantastisk tid jeg ikke ville være foruden i mit liv. 

Jeg har lært mine børn så godt at kende, været sammen med dem i alle deres gode timer, været den der trøster, leger med dem, har lært dem forskellige ting, puttet dem til deres lur osv. Jeg har ikke haft det store behov/overskud til at deltage i arrangementer med så mange andre hjemmemødre, jeg syntes at jeg har haft rigeligt i mine 3 børn og dem i hinanden.De leger så godt sammen.

Vores 3 mellemste drenge er nu startet i børnehave (i sidste uge) på deltid og det går så godt. De er så glade for deres skovbørnehave og jeg kan mærke at de er trygge, glade og harmoniske. Jeg er blevet så glad for hjemmelivet at jeg fortsætter hjemme i 3 år endnu med lillebror Carl på 8 uger, og vil tilbyde ham den samme fantastiske start på livet som mine andre drenge har fået. Jeg regner dog med at deltage i lidt flere arrangementer denne gang (med andre hjemmemødre, legegrupper når han er lidt større osv), da jeg jo kun er hjemme med ham så behovet er lidt større denne gang regner jeg med.

Nu skal det hele ikke lyde som om det bare har været lutter lagkage vores liv de sidste par år, det har da også til tider været benhårdt at være hjemmegående i en storfamilie med så mange drenge hjemme, men jeg elsker mit liv og ville aldrig have været foruden disse fantastiske år.

Det var lidt tanker herfra hjemmelivet.

Modelkarrieren der endte med tyvekoster

Mit navn er Charlotte Krúnufjall Niemann, mor til Laura på 3 år og Thor på 1 år. Vi bor i Herlev sammen med far Philipp Niemann (Tysker). Laura gik i vuggestue i 10 måneder fra hun var 10 måneder gammel. Da jeg gik på barsel med Thor, meldte vi hende ud.  Jeg har gået hjemme i ca. 18 måneder og vil forsætte i 1,5 år endnu.

Godmooooorgen..... Her i huset står vi op omkring kl. 6-6.30, det er gerne Thor der vågner først. Jeg triller meget stille ud af sengen (sengen knirker for vildt), da jeg hører ham kalde inde fra sit værelse og Laura ligger, som altid, i vores seng og sover. Hun kommer altid snigende om natten. Thor og jeg går i køkkenet, jeg laver en stor portion havregrød. Så står Papa og Laura op.

Børnene spiser og jeg trisser lidt rundt. I dag er en helt speciel dag, Thor skal for første gang til photoshoot og jeg er spændt på om han overhovedet gider det der modelleri, som jeg har meldt ham til. Thor bliver søvnig efter et par timer og jeg lægger ham ud i klapvognen - hvis nu han ikke vågner før vi skal afsted. Laura og jeg leger imellem tiden med klistermærker og ser lidt tegnefilm. Thor vågner efter 1 time fordi han har dårlig mave. Oh no... For kort en lur, det kan gå galt senere.... Nå, vi spiser frokost og kommer afsted.

Vi skal hen til et reklamebureau i Albertslund, min hjemby! Der er jeg vokset op men kommer der faktisk utroligt sjældent, selvom min mor og lidt andet familie bor der endnu. Vi når derhen i god tid og bliver vist hen til rette sted og jeg får en mega god kop kaffe! Det starter godt. Vi hygger med puslespil sammen med en anden børnemodel, ingen alarm endnu. Thor ser dog lidt skeptisk ud, men det skal nok gå. Det SKAL gå. Så er det Thors tur, han skal have cykelhjelm på og sidde i barnestol. NO WAY siger han og hyler! Shit.... Nu er den karriere da sunket til jorden (og mine lommepenge) Fotografen får dog en fremragende ide, Laura kan bare erstatte ham, ’vil du gerne det?’ spørger han hende.

’Ja!’ Siger min utrolig generte datter, som jeg aldrig nogensinde havde forstillet mig ville være med til sådan noget. Fedt! Jeg satser da på hende i stedet så. Det går helt fint og billederne er i hus. ’Tak for i dag, vi prøver bare en anden gang Thor’ Yes, de vil se ham igen. Phew... Som jeg nævnte bor min mor i Albertslund, så vi tager et smut forbi hende og spiser aftensmad.

Det var rigtig hyggeligt og vi aftaler at ’det må vi gøre igen snarest'. 'jeg kommer og besøger jer snart!’ siger hun, mens vi står på bussen. Vi vinker til mormor og drager hjemad. Børnene er mega trætte, forståeligt nok!  Philipp er først hjemme halv ni mandag og fredag pga træning. Så det var dejligt at spise hos min mor, for så er aftensmaden 'overstået' og børnene skal bare puttes når vi kommer hjem.

Mange nye oplevelser på én dag, så de er ret urolige da vi venter på den næste bus. Heldigvis er netto lige ved siden af, så der smutter vi ind. Vi køber bananer, påskekyllinger, en pixi bog og tuscher, typisk mig, skulle jo bare have bananer. Vi kommer endelig hjem, Thor er faldet i søvn i klapvognen, så jeg lader ham stå udenfor til jeg har lagt Laura. Vi læser den nye pixibog og siger godnat. Jeg triller forsigtigt klapvognen ind på Thors værelse og pakker ham forsigtigt ud, Juhu! Han vågnede ikke!

Jeg parkerer klapvognen udenfor igen og slår kalechen op. Der falder noget på jorden, to deo’er og en pakke sutter. Hov, dem har jeg da ikke købt?!
 

Flødeskumskys og sociale kompetencer

Puha. Uret viste 4.55 da lillebror (10 mdr) ikke gad at ligge i sengen mere. Jeg tænkte straks, at det ville blive en af de dage, som bare er laaange og jeg er træt! Det var alt for tidligt at stå op.

Vi listede ind i stuen og jeg prøver at lave stille hygge med ham, så vi ikke vækker storesøster på 4 år. Lillebror og jeg har næsten faste morgenrutiner. Jeg drikker min første kop kaffe imens lillebror åbner og lukker alt der kan åbnes og lukkes på kaffemaskinen. Han hygger sig og jeg får et par minutter til at nyde en lækker kop kaffe (Nespresso er min kaffe-hverdagsluksus J)

Min datter snorker og snorker så lang tid, at jeg når at putte lillebror, han sover sin lur på 25 min (som sædvanligt), vågner igen, og jeg når at lege lidt med ham før storesøster vågner. Skønt at hun ikke skal afsted i børnehave, men at vi kan tage den med ro.

Ro er måske så meget sagt. Jeg skynder faktisk lidt på hende, så vi kan nå i legestue og have god tid til at lege med de andre og inden lillebror bliver træt igen. Vi snupper bilen, da vi pt. bor i vores sommerhus i Nordsjælland 10 km fra legestuen. Jeg holder ellers meget af at tage bus og tog med ungerne, og især storesøster elsker bussen og toget, og plejer at synge alverdens børnesange i vildens sky (til stor glæde for de meget få passagerer, der er her i udkantsdanmark). Og hun elsker at få lov at tjekke ind med Rejsekortet mange gange - det siger en ekstrem sjov lyd, når man allerede har tjekket ind og tjekker ind igen - har I prøvet det? Nå, tilbage til dagen: Bus og tog tager lang tid, så i dag har vi ikke tid.

Vi har en skøn legestue, faktisk er vi ret privilegerede. En kæmpe gymnastiksal til rådighed og masser af lækkert legetøj. Ofte er der flest børn fra 1,5 år og opefter og min datter har nogle gode legekammerater.

Formiddagen i legestuen slutter og jeg kan mærke trætheden melde sig. Lillebror falder i søvn i bilen på vej hjem, puttes i barnevogn men sover igen kun en meget kort lur.

Puha, eftermiddagen synes lidt lang og jeg kunne virkelig godt bruge en slapper, men det er der ikke tid til med to unger.

Jeg har lovet min datter at lave klatkager med flødeskum. Lillebror er stadig træt, så bølgerne går lidt højt. Jeg vil gerne give fokusere lidt på min datter, da lillebror jo kræver mest i løbet af dagen. Lillebror får en lille skål med flødeskum og en ske og alt er pludselig idyl! Han elsker det! Vi griner alle tre, for begge børn har flødeskum over det hele og vi giver hinanden flødeskumskys! Det blev pludselig en af de der stunder, hvor alt giver mening og tiden står stille.

Der er flødeskum overalt og efter en hurtig rengøring, tager storesøster en slapper med ipad’en og jeg stavrer rundt med lillebror, der næsten kan gå selv men stadig skal have hjælp.

Om eftermiddagen var vi en tur ved stranden, som kun ligger 500 m væk. På vej hjem stopper vi op for at plukke anemoner. Lillebror sidder i skovkanten, og jeg er vist lidt uopmærksom, for pludselig har en kæmpe jordklump i munden. Storesøster og jeg skraldgriner! Med barn nr. 2 er man vist bare lidt mere large (og uopmærksom).

Lillebror puttes allerede kl. 18. Han sover bedst og længst når han kommer tidligt i seng. Og jeg nyder at have lidt ekstra tid med storesøster inden hun puttes. Farmand kommer hjem 18.30 og når også at hygge lidt med storesøster.

Jeg er simpelthen så træt efter denne dag. En dag, der lod til at blive en øv-dag, blev til en skøn dag med herlige stunder!

Her kommer lige et par tanker fra en hjemmemor:

I øjeblikket tænker jeg meget på ”sociale kompetencer” hos min datter på (lige fyldt) 4 år. Vi har netop gjort det MEGET forbudte og uhørte – at melde hende ud af børnehave. Min mand og jeg syntes bare ikke det passede med vores familieliv pt. Vi bor som sagt langt væk fra alt, også børnehaver. Så det var lidt af et projekt at komme afsted, og hjem. Frem og tilbage, frem og tilbage. Alle de ressourcer vi brugte på aflevering og hentning matchede bare ikke det, vores datter fik ud af det. 

Vores datter vil også helst være hjemme, så det hele passer fint. Men jeg kan mærke "stemmerne" konstant i hovedet - alle de kommentarer omkring, hvordan hun så lærer at lege alene med andre børn! Min overbevisning siger mig, at vi har medfødte sociale kompetencer, og det udvikles helt naturligt. Også selvom hun ikke leger med jævnaldrende hver dag. Min erfaring fortæller mig, at mange ting udvikles helt naturligt hos børn uanset om de er i institution eller ej. 

Jeg er klart fortaler for, at leg bør opstå spontant og frivilligt. I øjeblikket er min datter enormt optaget af hendes lillebror og hvordan man er en god storesøster. Derudover higer hun efter viden på en masse områder. Det virker som om, at der er så mange andre ting, der optager hendes lille hoved i stedet for at lege med andre børn. Og jeg synes det er så skønt at kunne besvare alle hendes (konstante!) avancerede spørgsmål. Indimellem møder vi et andet barn på en tilfældig legeplads, i Kvickly's legerum eller i legestuen og hun går spontant selv igang med at lege med "det fremmede" barn. Hun kan sagtens finde ud af de sociale koder, forhandling og bla bla bla. Mit moderhjerte bliver helt roligt og jeg er glad for at få bekræftet med min tese om, at leg er bedst når den opstår spontant og frivilligt!

De bedste hilsener
Ida