Mit navn er Mie og jeg er 31 år, gift med Thomas og sammen har vi Ella på 11 mdr. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet tre år i vuggestue, inden jeg gik på barsel med Ella. 
Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke skulle tilbage til min arbejdsplads efter endt barsel, men at jeg skulle blive hjemme med Ella lå bestemt ikke i kortene fra start. 
Jeg ville finde en ny institution tættere på vores hjem og som ikke var en fuldtidsstilling. Det var planen. Halvvejs inde i min barsel gør en bekendt mig opmærksom på muligheden for, at passe eget barn i privat dagpleje, hvis det skulle ske, at jeg ikke kunne finde et job som jeg kunne springe fra barsel lige ind i. Jeg begyndte, at undersøge muligheden og har siden hen spurgt mig selv et utal af gange; Hvorfor kom du ikke selv på den ide?? Og så er det jeg tænker, at jeg bare har ladet mig følge med strømmen. Ikke stillet mig kritisk eller undrende overfor hvorfor, eller om min datter skulle i institution....For sådan er det jo bare. Sådan gør alle jo. Men hvorfor egentlig? Det er blevet så normalt, at alle i min omgangskreds helt naturligt har spurgt "hvornår skal Ella starte i vuggestue?" Men jeg er så glad for min beslutning og glæder mig sådan til at komme i gang.
Jeg havde ikke opsagt min gamle stilling, så mens min mand har haft 10 ugers barsel har jeg været tilbage i vuggestuen, på et kort visit. Og det har kun bekræftet mig yderligere i min beslutning. Hverdagen i en dansk vuggestue er ikke noget jeg vil byde min 1 årige datter. Der er simpelthen for mange børn, på for lidt plads og for få voksne. Jeg føler på ingen måde, at jeg kan varetage alle børnenes individuelle behov uden, at tage tid fra et andet barn, som også har brug for min hjælp på samme tidspunkt... 
Så nu starter jeg op som privat dagplejer og skal passe Ella og Elin. Jeg glæder mig, men er samtidig meget spændt og nervøs. Kan de to piger enes? Kan Ella dele hendes mor? Kan jeg få dagene til at gå? Kan jeg møde nogle andre søde hjemmemødre?....
I hører fra mig igen, når jeg er kommet rigtigt igang med ordningen!!!

Et lite glimt inn i vår hverdag

Vi våkner opp en mandag morgen til fuglekvitter utenfor vinduet, og skinnende sol. Dette blir en herlig dag selv om jeg er trøtt og egentlig godt kunne sovet i noen minutter, nei, noen timer mer. Soufian er, som vanlig, full av liv og babler i vei. Ganske så opplagt til å være et barn som våkner så mange ganger i løpet av natten. Han sklir ned av sengen før jeg rekker å fange han, og går med bestemte skritt ut av soverommet og inn til stuen. Han har et godt grep rundt bamses ører, for han skal selvfølgelig også med overalt. 

Jeg ler av måten han går på, og den tunge bleien som rekker nesten helt ned på gulvet. Tenk bare så heldig man er som får lov til å være sammen med sitt barn hele dagen, en stressfri hverdag. Ingen buss man skal rekke, og arbeid man skal møte opp til til tiden. Ingen ”all nighter” hvor man har laget planer og skrevet ned observasjoner av barna, fordi man ikke rakk å gjøre det på jobben dagen før. Bare en helt normal, stressfri og rolig hverdag.

Jeg reiser meg opp og går etter lukta. ”Ååååååh, den var virkelig baaaaaad”, sier jeg til Soufian og undrer meg egentlig over at det i det hele tatt er mer plass i den bleia. Soufian protesterer, som vanlig, i det jeg løfter han opp og fører han tilbake inn til soverommet. Det blir en kamp og få ham til å ligge på pusleputen, som vanlig, for Soufian har ikke tid til å ligge stille. Har ikke tid til å skiftes. Alt er så utrolig spennende, og han har ingen tid å miste. Tvert i mot, han skal undersøke alt og suger til seg alt hva som kan suges kan. Jeg elsker denne nysgjerrigheten, denne rastløsheten og ikke minst hans ønske (les krav) om ”akkurat nå” enn senere. Det er en ren velsignelse å ta del i hans utvikling, og å være den som ser og hører alt. Ikke den som står klar i gangen når et barn blir hentet, for å fortelle vedkommende at X tok sine første skritt, eller at X sa sitt første ord. Dette er ingen kritikk til de som velger å sende sine barn på institusjon, eller ikke har muligheten til å gjøre det av økonomiske grunner. Jeg er bare glad for at jeg nå står i gangen for å fortelle min mann at vår sønn tok sine første skritt, og at han sa sitt første ord da han stod foran ytterdøren, pekte og sa ”Der!”.

Min genvej til ekstremt nærvær

For over 2 måneder skrev og indtalte jeg et blogindlæg, om hvor svært nærvær er for mig. Jeg indtalte teksten, fordi jeg lige ville høre om den gav mening?! Da jeg så hørte min egen stemme uden filter var som at høre mit eget hjerte slå - vildt. Jeg var bange og glad på én gang - et lorte dilemma:

Hvad gør jeg - skal jeg slette eller sende?

Selv i dag er jeg bange for at blive misforstået eller endnu værre misbrugt. Omvendt så er nærvær: kærlighed i destilleret form og noget af det vigtigste jeg kan gi’ Lucas som far.

Skal jeg vælge frygten eller kærligheden?

Den 6. april i år var jeg en kylling og slettede teksten og skrev istedet for: Det stopper der.


I dag stopper jeg op. Jeg har sommerfugle i maven. Hvis jeg bare kan inspirere én far eller én mor til at elsker nuet lidt mere, så tager jeg gerne skraldet.


Hør mit hjerte slå i 9 minutter: Min genvej til ekstremt nærvær (mp3)

Kh
Jess

Tøsetur til Berlin

Jeg hedder Celeste, -importerede og giftede mig med tyske Marcus i 2010 og vi er forældre til Amélie på 2½ og Celina på ½år. Vi bor i Søborg.
Jeg er uddannet brille- og kontaktlinseoptiker og arbejdede indtil jeg fik Amélie.
Både min mand og jeg er den ældste af 5 børn i vores familier og vi er begge hjemmeunger. Så det har stået klart fra starten at vi gerne ville give vores børn den samme trygge start på livet.

De sidste par dage har været lidt anderledes dage for mine hjemmeunger. Min mand skulle på firmarejse til Berlin i 3 dage. Han arbejder for et dansk software firma, -men på det tyske marked, så han er TIT på forretningsærinder i tyskland. Så istedet for at efterlade mig og børnene til laaaange dage uden Papa (jeg er ikke fan!) så foreslog han at jeg kom med sammen med ungerne og en veninde -og fik et par dage i solrige Berlin.

Min mand er meget rejsegal – og det var jeg også FØR ungerne kom...nu kan jeg kun tænke på alt det der skal pakkes og slæbes af bagage...besværgelig tung Airshells og om jeg har bleer nok (jeg HAR siddet i et fly til USA før og løbet tør for bleer!) Så han kunne overtale mig da vi kunne flyve til/fra Berlin sammen så han kunne slæbe –yes! Min veninde er total bonus-moster og mine piger elsker hende så det var jo helt perfekt at vi kunne vise hende Berlin, som efterhånden er vores andet hjem.

Nu er der ikke nogen der skal tro vi svømmer i penge at rejse for –det gør vi ikke, men vi prioritere meget at få oplevelser sammen som disse -og så er vi i den grad tilbudsjægere. Min østtyske mand især. Han imponerer mig altid, og det er ingen hemlighed at jeg er meget bedre til at spare siden han kom ind i mit liv. Han boede bag Berlin muren og husker meget vel at stå i kø for at få en appelsin til jul, og fløj hans første flyvetur da han var 19. Så han tager meget revance og sidder på diverse tilbudssider. (Det har også ofte betydet at vi har måtte have mange mellemlandinger da det ofte har været meeeeget billigere end at flyve direkte) Der er især mange deals fra tyskland/prisfejl på diverse tyske deal-sider  – så der er da nogle fordele ved obligatorisk folkeskole tysk (andet end at kunne tale med sin kun-tysktalende-svigerforældre).

Nåh men vi kom da afsted... Baby i manduca – og en energisk 2½årig der synes at kø-båndene er til for hendes fornøjelses skyld... det er ikke let at fange hende når hun kan løbe UNDER bånene, og jeg skal rundt i ”labyrinten” men afsted kom vi. Det var Amélie´s første tur med eget sæde (dvs når de er 2år får de eget sæde og betaler fuldt pris –hulk) og det var stor succes. Der blev grint meget ved landing og letning og snackvognen sørgede for hun kunne efterlade dem et minde om at hun havde været der J hehe

Min mand havde fundet os et hyggeligt hotel med lille køkken i den ene ende af Kurfürstendam så vi let kunne gå rundt, ..godt vi var hurtigt fremme for jeg havde da en 2årig der fik så meget fortyndet juice ud af stewardessen at det var lykkedes hende at tisse mere end bleen (og tøjet) kunne suge.. skønt! Dejligt nok bød Berlin os velkommen med 19grader og sol den aften at hun fik lov at få Pjay på med det samme og så afsted på Retauranten til stor begejstring.

Vi havde en vild dag foran os onsdag. Min veninde Maja har ikke været i Berlin før så jeg legede tourguide. Dobbeltvognen var pakket til det yderste og turen startede ved Alexandra plads mod Berlin Katedral,  Brandenburger tor, Reichstag, Jewish memorial, Rundt om Parken og så Fra Tiergarten af Kurfürsten Dam... wow...man bliver godt træt af sådan en gåtur når man skubber 2 tunge børn. Der blev spist Currywürst og Amélie levede af is og snackpølser(ad)

Hvad synes i om tysk advertising... de ved lige hvordan de skal sælge de snackpølser hva?! :)

 Celina synes det ville være VILDT skægt at poop igennem hendes tøj under Brandeburger Tor – så den oplevelse tog vi også lige med. Det får i nu ikke et billed af...så i må nøjes med de her 2 fjolser :)

Vi var møre tidlig aften og fandt en legeplads hvor Marcus gravide kusine Jessica mødte os. Amélie fandt nogle jævnaldrene børn og hun fandt hurtigt ud af at Maja var lettere at lokke til at skubbe sig på gyngen end Mor var (til mors forsvar skulle Celina have mad – og mor en colapause) J

Det er simpelthen fantastisk at have en super veninde med at både hygge med og få hjælp af med børnene.  Det kan anbefales i høj grad. Især når det er en der elsker ens børn så meget som Maja gør. Hun er bare skøn den tøs!

Aftenen gik med Subways in hotelsengen mens vi så Madagascar. Amélie var lykkelig...og så karbad til ungerne – en luksus vi ikke har hjemme, så jeg skynder mig altid at fylde karret med bobler og springe i med begge piger til alles fornøjelse.

Torsdag stod på tøseshopping på Kurfürstendam...det ender dog næsten altid på samme måde.. at jeg ikke ORKER prøve noget på fordi der er 2 børn der begynder at kede sig...eller får det for varmt i overtøj..suk...jeg får aldrig fundet mig noget tøj.

Turen hjem gik let og jeg nåed lige at tænke hvad jeg dog havde brokket og bekymret mig over inden vi tog afsted... og sååå når vi til Østerport pga sporarbejde...og så er A togene aflyst da der er slubbet køer løs ved bagsværd på skinnerne... og politiet skal indfange dem... og må istedet -efter lang venten på Østerport,  til Lyngby for at finde en bus tilbage til Søborg.. ohh joy! Det tog lige 3t at komme hjem –en tur der normalt tager 40min... suk... i <3 DSB

Men dejligt var det at komme ud og få en på opleveren. Vores dage går typisk med legepladsaftaler og legeklubben, men det er altid herligt at få en lidt anderledes dag. Og dejligt at ikke undvære Papa i 3 dage, -han kiggede jo ind til os hver morgen inden arbejde og hver aften når han kom hjem efter hans conventions.

Nu vil jeg spise noget af al den chocolade jeg fik købt ;) og nyde stilheden af at begge unger sover J

Tak fordi i gad læse om vores lille tøsetur J

Mvh. Celeste, Amélie & Celina

Tigerkugler og sure løg

Vi har været på cruise! Altså vi har været en tur på Oslobåden, ikke på cruise i det Caribiske. Mine børn og jeg var afsted med Inéz (en anden hjemmegående) og hendes to børn (Eya og Wille). Inéz spurgte mig her for et par uger siden, om jeg ikke ville med på minicruise til Oslo. Det var næsten gratis, eller det var faktisk gratis, kostede 100 kroner per person og de 100 kroner fik man retur i form af vouchers til brug på båden. Yes, i'm in! Vi tog afsted i mandags og kom hjem i formiddags. Jeg fortalte Laura mandag morgen, at vi skulle ud og sejle i en kæmpe båd 'gerne nu?!' sagde hun og var på vej ud af døren klokken 7 om morgenen. Vi kom afsted (lidt senere, færgen sejlede først 16.30), mødtes med Inéz og børnene på Østerport og vi kom ombord.

Vi smed baggagen i kahytterne og gik op på dækket.
Vi endte først på dækket hvor den udendørs bar var, der var der allerede godt gang i baren, de rødmossede pensionister og musikken (gode danske slagere). Vi gik videre op. Ih.... Det var så godt vejr! Inéz havde medbragt aftensmad, BLT's, og vi fik spist vores mad på dækket. Vi gik derefter ned og børnene blev lagt. Inéz og jeg mødtes ude på gangen til hyggesnak, saltede nødder og chokolade da børnene sov. Vi gik i seng ved en 22 tiden og min nat bestod i at vågne cirka hver time på grund af Thor som sov dårligt. Omg...
Dagen efter var vi på tur rundt i Oslo, vi havde egentlig planlagt at vi skulle se lidt af hvert, men vi besluttede at det var for koldt og at børnene ville have mere gavn af en stor tiger og en legeplads. Mht. den tigerstatue, så udbrød Eya lige pludselig 'tigeren har bajs!!' (Bajs betyder lort/pølser/pupu/afføring - hvad I nu foretrækker)

Inéz og jeg går rundt om tigeren og ser hvad det er hun taler om. Det er ikke bajs, det er.... Øh.... Må man skrive testikler?? Det var så sjovt! Og så skulle Laura selvfølgelig lige prøve og fange tigerlorten. Hi... Vi gik videre ned af hovedgaden i Oslo, børnene er sultne, så vi spiser boller med peanutboller (Laura og Eyas formulering af peanutbutter) og avokado. Men vi fryser bare så meget, at Inéz og jeg bliver enige om at spise vores frokost på burgerrestauranten lige overfor. Laura har i mellem tiden også skidt i bukserne, så det passer da meget fint.

Efter en omgang burger, milkshakes, og til børnenes store glæde, store røde heliumballoner, går vi hen på en legeplads i nærheden så børnene kan lege lidt.

Vi slutter af med at gå igennem Akershus fæstning og ender til slut ved båden. Jeg ville lige have et billede af os foran båden, som I kan se, var Eya ikke helt enig i det.

Vi får smidt overtøjet i kahytten, vasket vores beskidte børn og går ned i børneområdet. Der er et plastikkugle-rum til Willes store fryd (han har en boldfetisch), tegnefilm (YES) og bobles i alle mulige størrelser. Så kom der også underholdning i form af ballondyr og ansigtsmaling. Det var et hit! Laura fik malet en sej pirat på sin kind (alt er 'sej/sejt' for tiden).

Derefter gik jagten ind på aftensmad, vi skulle jo også bruge vores vouchers! Vi besluttede os for en Italiensk restaurant, absolut ikke børne(menneske)venligt, men vi fik spist og efterladt en god gang gris på gulv og bord. Hovsa....... :D Vi gik ned for at putte børnene og aftaler at mødes ude på gangen til aftenhygge. Jeg får gjort børnene sengeklar, læser for Laura (som derefter ligger sig med den ballon hun fik på burgerrestauranten) og jeg lægger mig med Thor for at få ham til at sove. Det næste der sker er at jeg vågner helt forvirret, jeg var faldet i søvn. Jeg kigger udenfor døren og ingen Inéz, jeg kigger på klokken, den er lidt over 23... Sorry Inéz! Jeg fandt ud af at hun havde ventet i halvanden time på mig. Jeg fik 11 timer den nat også børnene. Ja det er hårdt at være på tur. Efter morgenmad dagen efter går vi ned og pakker. Jeg er godt i gang med pakningen  og smider Lauras sko ud i gangen, en ældre kommer gående i samme øjeblik. 'Ups! Undskyld!' siger jeg 'Ja I har vist lavet nok ballade!' udbryder hun. Jeg får hende til at gentage og jeg spørger hvad hun dog mener med det 'ja her og så i restauranten har I lavet nok ballade' Jeg får så sagt at det jo er børn og at hun skal holde sin mund (Ja jeg holder mig ikke tilbage når jeg får en dum kommentar). Hm... Jeg havde slet ikke skænket det en tanke, at nogen kunne være blevet forstyrret af os. Nå pyt, vi ankommer til København og den store blå pirat papegøje (Oslobådens børnemaskot) 'Jake the pirate', vinker farvel og sender luftkys til Laura. da vi kommer hjem og jeg spørger hvad det bedste ved turen var, sagde hun 'Den store piratpapegøje! Han elsker Laura..' og kigger genert ud i luften. Nåååårh.... Sikke en dejlig tur vi havde og hold da op hvor er vi trætte i dag, så indlægget slutter her. Der var maaaaaange andre sjove detaljer jeg ville have med, men så bliver det meget sent. Det kan varmt anbefales at tage på smutture med de små og gode venner :)

 

 

Vh. Charlotte, Laura (3) og Thor (1)

Små og store forskelle - livet før og nu

Så blev det min tur til at bidrage til bloggen. Og dermed min første blog-post nogensinde!

Jeg hedder Marie og sammen med min kæreste Mads har vi Ingrid på fire og Viktor på to år. Jeg har været hjemmegående i lidt over to år. Mit liv før var som mange andre børnefamiliers; ret så travlt! Mit job var med meget rejsetid og en del ansvar. Så det var en stor omvæltning - også for mine omgivelser - at jeg sagde farvel til den identitet. Jeg har ikke fortrudt.

Jeg smiler meget mere og mere oprigtigt hver dag nu og tager faktisk livet lidt lettere. Jeg har tid hvor vi er sammen mig og børnene, og er både sure og glade sammen - kvantitet var undervurderet for mig før. Hele familiens trivsel er blevet bedre. Nu må der gerne rode, jeg bliver ikke så let sur, og jeg udskyder nu ret nemt ting til en anden dag eller dropper dem helt - uden at tynges af stress eller dårlig samvittighed.

Der er rigtig mange ting der er meget anderledes for mig som hjemmegående. Fx går jeg næsten kun i bomuld der kan vaskes på 60 grader! Yes, jeg bliver ofte brugt som serviet af mine børn, så det er ret upraktisk med andet. 

Jeg kommunikerer næsten udelukkende via korte sms'er. Og jeg taler stort set aldrig i telefon længere. Som så mange andre tjekker jeg min facebook, instagram og mail på mit morgen-toilette (kom nu, det gør alle da!) og så igen når børnene sover middagslur og når de er lagt om aftenen. 3-4 gange dagligt mod nok 50 gange dagligt før.

Jeg spiser meget anderledes mad. Før var jeg særdeles glad for maden i min kantine, men nu da jeg selv står for alle måltider, spiser jeg sporadisk og stående eller på farten. Stort set aldrig en rigtig sid-ned-frokost med kniv og gaffel (modsat børnene). Nærmere en håndfuld mandler eller en skive rugbrøg og et kogt æg. Jeg spiser til gengæld masser af børnenes rester og snacks. Så der ryger mange halvspise kiks, boller og rosinpakker ned på en uge. 

Nogle gange bliver jeg ensom og får lyst til at snakke med andre voksne. Da min datter på fire går i udflytterbørnehave, går det som regel ud over de andre forældre der står og vinker. De skal alle videre ind på job, så man kan godt fornemme at de ikke har heeelt samme behov...

Og så er vores hjem meget mere roddet nu jeg går hjemme, end da jeg arbejdede. Simpelthen fordi der ikke var nogen hjemme størstedelen af døgnets timer dengang. Nu er vi hjemme hele dagen og hele tiden, og bruger rigtig vores hjem og legetøj. Det er rigtig skønt :)

I dag har Ingrid været i børnehave efter at have holdt påskeferie med Viktor og mig i 3 uger. Vi har været i sommerhus mens far var på arbejde. Hun havde glædet sig, men da det så kom til stykket, var det ikke uden en vis tøven. Skoene skulle være de helt rigtige, og de leggings jeg havde givet hende på var helt forkerte. Hun gik ind på badeværelset og lukkede døren, og vi måtte snakke lidt og prøve et par andre sko, inden hun havde mod på alligevel at tage derhen. Da far og Ingrid var gået måtte jeg rydde op efter Viktors 2-års fødselsdag, som vi havde fejret i går og gøre klar til hans venner der skulle komme og lege om formiddagen. Vi spiste frokost på et tæppe ude i gården og nød det dejlige vejr. Resterne spiste vi her til aftensmad, efter en dejlig tur hjem fra børnehaven og pitstop på legepladsen. Her er et billede af børnene på vej hjem i vores uundværlige dobbeltklapvogn.

Jeg skal nu til at skære frugt, som vi spiser kl 18.30 og så puttes de sammen kl 19.00. Så er der tid til hygge med manden (for det praktiske er ordnet i løbet af dagen) - og det står i øjeblikket på House of Cards. Helt hooked.

Hav en dejlig aften derude!

En usædvanlig hverdag

I dag var ikke en typisk hverdag i vores hjemmeliv, men jeg har alligevel valgt at skrive om den af to grunde:
1) For at vise at mens hjemmelivet selvfølgelig har nogle økonomiske konsekvenser, så er det ikke ALLE dyre fornøjelser, der nødvendigvis behøver skæres væk :)
2) Fordi det ganske enkelt var en ovenud fantastisk dag!

Dagen i dag bød nemlig på en Tivoli tur med hele "svineriet" - bedre kendt som "turpas". Manden havde taget fri fra arbejde og den svenske svigerfamilie tog turen over sundet og sluttede sig til os. Både børn og voksne blev udstyret med de (i dag) græsgrønne armbånd og SÅ var vi i gang!

Jeg havde på forhånd ikke gjort mig de store tanker om, hvilke forlystelser min pige på 3 skulle prøve. Tidligere har hun måske fået en enkelt tur i Dyrekarusellen, men hold da magle hvor hun tog fusen på os alle sammen. Hun kastede sig fuldstændig frygtesløs ud i både Odinsekspressen, Radiobilerne, Rutchebanen, Sørøverbådene, Kamelen (som i mit hoved for altid vil hedde Mariehønen), m.fl. og de skulle prøves om og om igen. De voksne, som skiftedes til at køre med hende, blev hurtigere kvalme og trætte end hun gjorde. De rolige forlystelser fik også en tur, men blev de tilbudt igen, fik vi svaret "nej, den har jeg prøvet". Ok, point taken! Der var ramaskrig, da vi til sidst måtte overgive os til byger og trætte børn og vende næsen hjemad. Dog gav hun endelig op og faldt i søvn i ladcyklen.

Mine top tre favorit øjeblikke fra dagen:
1) Da min datter på en tur i Odinsekspressen lagde armen om mit lår (jeg havde ellers godt fat i hende) og sagde: "Det er okay, Mor. Jeg har dig!"

2) Da min lille eventyrer (på 1 år og uden armbånd - vi er vel heller ikke millionærer!) havde fået nok af at sidde i klapvognen. Han ville da også være med, og fik en gratis tur i Dyrekarusellen og fandt derefter et par ænder at jagte rundt.







3) Churros! (Spanskrør med soft ice) Kort og godt - det er ikke en tivoli tur uden!

Grunden til, at jeg i indledningen skrev omkring økonomi er, at jeg tit hører om meget forskellige fordomme om hjemmegåendes økonomi. Enten så har man en rig mand/kone, der kan forsørge én, eller også må alle dyre fornøjelser og frynsegoder skæres fra. Jeg kan sige, at hverken eller er tilfældet hos os. Selvom vi primært er glade for billige eller gratis fornøjelser i hverdagen, så er jeg glad for, vi har mulighed for også at spare sammen til dage som i dag, hvor der blev skabt en masse dejlige minder.

- Inéz

(Godt ord igen, vi blev så liiige nødt til også at ofre prisen på en billet, så den bil-tossede lillebror kunne trille en tur i veteranerne)